Mellemskat 2026 – grænse, beregner og hvad der sker i 2027

Ja, mellemskatten gælder fra indkomståret 2026. Retsgrundlaget er personskattelovens § 7, stk. 1-3, som affattet ved § 1, nr. 2, i lov nr. 482 af 22. maj 2024. Lovens § 1 trådte i kraft 1. juni 2024, men har virkning fra og med indkomståret 2026.

Det er regeringens erklærede plan, men det er ikke vedtaget. I regeringsgrundlaget fra juni 2026 lægger regeringen op til at afskaffe både mellemskatten på 7,5 % og toptopskatten på 5 %. Bundskatten skal i stedet dække den personlige indkomst helt op til topskattegrænsen på 777.900 kr. (2026-niveau), og over den betales én topskat på 15 %. Ændringen kan teknisk set få virkning fra indkomståret 2027, men den kræver et lovforslag, der vedtages i Folketinget – og regeringen er en mindretalsregering, så flertallet er ikke givet på forhånd. Indtil en lov er vedtaget, gælder 2026-reglerne, som beregneren bruger.

Hvis regeringens forslag vedtages, er der ingen mellemskat i 2027: Trinnet forsvinder, og oven på bundskatten er der kun én topskat på 15 % af den personlige indkomst over 777.900 kr. (2026-niveau). Vedtages forslaget ikke, fortsætter mellemskatten efter de gældende regler – 7,5 % over en reguleret grænse. Beregneren regner med de vedtagne 2026-satser, og siden bliver opdateret under Opdateringer, så snart 2027-reglerne er endelige.

Mellemskatten er et nyt trin i indkomstskatten fra 1. januar 2026. Den udgør 7,5 % af den del af din personlige indkomst – det vil sige efter am-bidrag – der overstiger 641.200 kr. Den erstatter den nederste halvdel af den gamle topskat: Hvor du før betalte 15 % af alt over topskattegrænsen, betaler du nu kun 7,5 % i dette indkomstlag. Mellemskattegrænsen svarer til omkring 58.000 kr. om måneden før am-bidrag, hvis du ikke sparer op gennem din arbejdsgiver – har du en arbejdsgiveradministreret pensionsordning, rammer du den først ved en højere løn.

Når den personlige indkomst – lønnen efter am-bidrag og eventuelt arbejdsgiveradministreret pensionsbidrag – overstiger 641.200 kr. i 2026. Uden pensionsordning svarer det til en løn på ca. 697.000 kr. om året eller omkring 58.000 kr. om måneden. Skatten kommer ikke som en regning til sidst: Den er regnet ind i trækprocenten på din forskudsopgørelse, så den trækkes løbende af lønnen. Husk, at engangsbeløb som bonus og feriepenge tæller med i årets indkomst og kan skubbe dig over grænsen.

Topskatten på yderligere 7,5 % rammer den del af din personlige indkomst, der overstiger 777.900 kr. efter am-bidrag – det svarer cirka til en månedsløn på 70.500 kr. før am-bidrag for en lønmodtager uden arbejdsgiveradministreret pensionsordning. Sammen med mellemskatten giver det 15 % oven i bund- og kommuneskatten, altså samme samlede sats som den gamle topskat.

Et helt nyt tredje trin for de højeste indkomster (skrives også »top-topskat«): 5 % ekstra af den del af den personlige indkomst, der overstiger 2.592.700 kr. efter am-bidrag. Over denne grænse er den samlede sats på trinnene altså 20 % – mere end den gamle topskat på 15 %. Toptopskatten begynder ved ca. 2,8 mio. kr. før am-bidrag, men de 5 % skal først udligne besparelsen fra de to andre trin. Først ved en personlig indkomst over ca. 2.886.000 kr. – svarende til ca. 3.137.000 kr. før am-bidrag – bliver 2026-reglerne samlet set dyrere end 2025-reglerne, og beregnerens forskel bliver negativ. Også her forudsætter tallene før am-bidrag, at du ikke sparer op gennem din arbejdsgiver. Regeringen har foreslået også at afskaffe toptopskatten fra 2027 – se spørgsmålet »Bliver mellemskatten afskaffet?« ovenfor.

Efter. Alle tre grænser måles på den personlige indkomst, det vil sige lønnen efter am-bidrag. For mellemskatten tillægges desuden positiv nettokapitalindkomst over et grundbeløb, jf. personskattelovens § 7, stk. 1 – topskat og toptopskat beregnes kun af den personlige indkomst. Mellemskattegrænsen på 641.200 kr. svarer til en løn før am-bidrag på ca. 697.000 kr. – omkring 58.000 kr. om måneden. Topskattegrænsen på 777.900 kr. svarer til en løn før am-bidrag på ca. 845.500 kr. Toptopskattegrænsen på 2.592.700 kr. svarer til en løn før am-bidrag på ca. 2.818.000 kr. Beregneren regner selv am-bidraget fra, så du indtaster din bruttoårsløn. Alle tallene før am-bidrag her forudsætter, at du ikke sparer op gennem din arbejdsgiver. Gør du det, flytter grænsen sig opad, og det regner beregneren med, når du udfylder feltet »Eget pensionsbidrag«: med et bidrag på 10 % rammer du først mellemskatten ved en samlet løn på ca. 774.000 kr., med 12 % ved ca. 792.000 kr. og med 15 % ved ca. 820.000 kr.

Nej, ikke på denne side – og heller ikke i 2025-sammenligningen: De 15 % topskat efter 2025-reglerne vises også uden skatteloftets nedslag. I kommuner med en kommuneskatteprocent over cirka 25,06 % reducerer loftet mellemskatten en anelse. Vil du have loftet regnet med, så brug løn-efter-skat-beregneren, hvor du også vælger kommune – dér indgår loftet i begge år.

Ikke i grundlaget for mellemskat, topskat og toptopskat. Indbetalinger til en arbejdsgiveradministreret pensionsordning trækkes fra, før de tre trin beregnes. Sparer du fx 10 % op gennem din arbejdsgiver, er det kun de resterende 90 % af lønnen, der indgår – og af dem trækkes am-bidraget stadig fra. Det regner beregneren nu selv med, når du udfylder feltet »Eget pensionsbidrag«. Indtil 28. juli 2026 havde siden ikke det felt, men bad dig i stedet selv trække bidraget fra – gjorde du ikke det, viste den et for højt beløb. Am-bidraget er en anden sag: de 8 % beregnes også af selve pensionsindbetalingen, jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr. 4, men de trækkes af pensionsselskabet og ændrer ikke de grænser, du ser her.

Til og med 2025 var der ét trin: 15 % topskat af personlig indkomst over 611.800 kr. (2025-grænsen). Beregneren viser forskellen mellem de to regelsæt for din løn – for de fleste med indkomst mellem grænserne er 2026-reglerne en kontant fordel, fordi laget mellem mellemskatte- og topskattegrænsen nu kun koster 7,5 %.